Når Folketinget måtte have vedtaget anlægsloven for en tredje Limfjordsforbindelse, sættes - indtil vejen står færdig - en række klagemuligheder ud af kraft.
Samtidig overtager staten midlertidigt en række myndighedsopgaver, som normalt ligger i Aalborg Kommune. Begrundelsen for dette er, at projektet er stort, komplekst og vigtigt, hedder det i et nyt notat fra Transportministeriet.
Notatet gennemgår og kommenterer de godt 1000 høringssvar, som omkring jul og nytår blev indsendt om udkastet til lovforslag for forbindelsen.
I lovforslaget lægges der op til i anlægsperioden at fjerne adgangen til at klage på en række punkter.
"Der er tale om et stort og komplekst anlægsprojekt, der samtidig er af stor betydning for at sikre en bedre fremkommelighed for bilisterne i hele Aalborg-området, hvorfor Transportministeriet har vurderet, at det er nødvendigt at afskære klageadgang af hensyn til projektets fremdrift," skriver ministeriet i notatet, som er stilet til Folketingets transportudvalg.
Et flertal i det afgående byråd i Aalborg støtter i sit høringssvar lovforslaget uden at udtrykke betænkeligheder over for indskrænkningerne i klageadgangen. Til gengæld har syv medlemmer af det nuværende byråd (fra Enhedslisten, SF og Radikale Venstre) kritiseret dette i deres høringssvar. Det samme har blandt andet Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen og lokalafdelingerne af Danmarks Naturfredningsforening og Cyklistforbundet.
Transportministeriet forsikrer dog om, at selv om Aalborg Kommune med anlægsloven fratages myndighedsansvar i forhold til blandt andet naturbeskyttelse, råstoffer og vandløb, så vil kommunen (og i enkelte tilfælde Region Nordjylland) "blive inddraget på samme niveau," som hvis ansvaret fortsat lå hos dem.
En tilsvarende fravigelse af de normale klagemuligheder har Folketinget i de seneste år vedtaget som en del af andre store anlægsprojekter - eksempelvis en jernbane over Vestfyn og senest loven om Lynetteholm ved København.
Høringssvarene forholder sig til en række aspekter i lovforslaget. Et af dem, der gøres mest ud af i ministeriets 93 sider lange svar-notat, er kritikken af dé vurderinger af en Egholm-motorvejs konsekvenser for miljøet, der hidtil er lavet.
Her har Miljøministeriet - som tidligere omtalt - blandet sig i koret af nordjyske kritikere. Og ministeriets indvendinger har ført til, at der nu iværksættes nye miljøundersøgelser med den konsekvens, at lovforslaget ikke - som først planlagt - kan behandles i Folketinget i foråret. I stedet skal der laves nye vurderinger, som derefter sendes i høring i fire uger - og først derefter, sandsynligvis til efteråret, fremsættes lovforslaget.
Høringsnotatet uddyber, hvad det er for kritikpunkter, der har udløst denne i sig selv opsigtsvækkende udvikling i føljetonen om den ny fjordforbindelse.
I virkeligheden kan man sige, at Vejdirektoratet jokker sig selv over tæerne: I et behjertet forsøg på at afhjælpe ét problem skaber de et nyt.
Vejdirektoratet har i sine planer lagt op til, at arbejdet med den sænketunnel, der skal bringe trafikken mellem Egholm og det vestlige Aalborg, kun skal foregå i vintermånederne. Det skyldes, at man vil undgå at genere ålegræsset i Limfjorden. Desuden foreslår man, at der på Egholm laves en faunapassage under motorvejen, så eksempelvis oddere kan komme fra øst til vest på øen.
Disse to forslag betragtes imidlertid som såkaldte afværgeforanstaltninger. Og når der foreslås afværgeforanstaltninger, skal konsekvenserne for miljøet ske med en anden metode end den, Vejdirektoratet har anvendt, slår Miljøministeriet fast.
Man aner mellem de forholdsvis neutrale ord i høringsnotatet, at der undervejs har været en vis armlægning mellem Miljøministeriet og Transportministeriet og deres respektive styrelser og direktorater. Vejdirektoratet havde i første omgang undladt at sende planerne til høring i Miljøstyrelsen. Da det blev opdaget, har Miljøministeriet gået planerne igennem med lup og fundet "flere mangler", som Transportministeriet lægger sig fladt ned og retter ind efter.
Planerne om en tredje Limfjordsforbindelse er et prestigeprojekt for ikke mindst statsminister Mette Frederiksen (S). Og Vejdirektoratet har næppe fået ros ovenfra for at være årsag til, at lovforslaget - som trods kritik i Nordjylland fra nogle sider nok af regeringstoppen var tiltænkt en central rolle i en kommende valgkamp - nu forsinkes et halvt år.
Et stort antal høringssvar rejser de samme spørgsmål og kritikpunkter, som blev rejst, da den opdaterede VVM-redegørelse sidste forår var i høring. På disse punkter henviser Transportministeriet til de kommentarer, man dengang kom med - og tilslutter sig altså de konklusioner, Vejdirektoratet dengang drog. Det betyder, at ministeriet ikke er indstillet på at give kritikere ret, når det gælder blandt andet støj, jordforurening eller ønsket om at inddrage alternative linjeføringer.
Med udskydelsen af lovforslaget - og de nye miljøundersøgelser og derefter ny høring - kommer medlemmerne af Folketinget ikke her og nu til at forholde sig til den tredje Limfjordsforbindelse. Det netop offentliggjorte høringsnotat kommer imidlertid til at indgå i den politiske behandling af lovforslaget, der ventes til efteråret.
Her og nu ved vi imidlertid fra notatet, at lovforslaget med garanti kommer til at se anderledes ud på (mindst) to punkter:
Transportministeriet skriver i notatet, at man er enig med Aalborg Kommune, der i sit høringssvar nævner, at der skal skaffes lovhjemmel til, at kommunen kan bidrage til projektet med de 600 mio. kr., man har stillet i udsigt. "Dette vil blive indarbejdet i lovforslaget," hedder det i notatet.
I en af paragrafferne i det oprindelige forslag henvises der til afgørelser i henhold til lovforslagets paragraf 10. Borgerbevægelsen gjorde i sit høringssvar blandt meget andet opmærksom på, at dette "giver ikke mening," da der i paragraf 10 ikke er hjemmel til at træffe afgørelser. På dette ene punkt giver ministeriet Borgerbevægelsen 100 procent ret: Det var en tastefejl, som nu rettes!
