Fra festgade til sexgade: Prostitution foregår i Jomfru Ane Gade

Danmarks mest kendte festgade er meget mere end en gade for fest. TV2 Nord kan afsløre, at strippere sælger sex på stripklubber i Jomfru Ane Gade.

Seksuelle ydelser sælges åbent flere steder i Jomfru Ane Gade.

Så klart kan det siges efter de afsløringer, som vi her på TV2 Nord har lavet på stripklubber i den kendte festgade i Aalborg.

TV2 Nord har besøgt de to stripklubber Red Light og Paradise Girls i Jomfru Ane Gade. Under besøgene har vi brugt skjult kamera for at dokumentere, hvad der foregår på de to stripklubber.

På Red Light bliver vores muldvarper kontaktet af flere piger, der hurtigt bliver meget nærgående. Pigerne er meget interesseret i, at vores muldvarper betaler for såkaldte private danseshows og dyre drikkevarer.

Vores muldvarper køber både drinks og private danseshows. På en dankortterminal bliver de bedt om at betale for drikkevarerne, mens de på en anden dankortterminal skal betale for privat stripshow.

Vil sælge mere end bare dans

Fra baren, hvor vores muldvarper indtil nu har befundet sig på stripklubben, bliver de nu bedt om af følge med hver deres kvinde ind i et lille aflukket lokale. Det er her, at det private stripshow skal foregå.

Stripperne på Red Light har ikke tilladelse til at sælge private stripshows. Faktisk har de kun tilladelse til at lave strip, hvor der skal være fire meter mellem stripperen og kunden. Alligevel går stripperne helt tæt på vores muldvarper i enerummene, der er afskærmet med et velourforhæng.

Hver har vores muldvarper betalt 2.000 kroner for 20 minutters privat stripshow, men stripperne vil sælge mere end bare dans.

For 4.000 kroner ekstra bliver vores ene muldvarpe tilbudt sex af stripperen, som har ført ham ind i det aflukkede rum, hvor den private dans foregår. Efter tilbuddet om ekstrabetaling for sex, gør stripperen, hvad hun kan for at få vores muldvarpe overtalt til at betale de 4.000 kroner for sex.

Ligesom med det private danseshow og drikkevarerne, så kan vores muldvarpe betale de 4.000 kroner ekstra for sex via en dankortterminal.

Ligesom med de private stripshows har Red Light ikke tilladelse til at sælge sex i Jomfru Ane Gade.

Men hvis ikke andre end pigerne tjener på deres prostitution, så er der ikke tale om rufferi, og derfor er det ikke ulovligt for pigerne at sælge sex.

Forargelse blandt borgere

På gågaden i Aalborg er de fleste af dem vi på TV2 Nord har snakket med overrasket over, at de ting, som vi kan afsløre, finder sted i Jomfru Ane Gade.

- Det er uhyggeligt. Det er helt forket, siger Kate Graahede.

- Helt ærligt synes jeg, at det er utilbørligt, siger Mads Mogensen.

Prostitution er ikke ulovligt i Danmark. Så længe at det kun er stripperne, der tjener penge på at sælge sex, er det ikke ulovligt.

- Det man kan blive bekymrede for, det er det, som det kan føre med sig. Prostitution er ikke ulovligt, men rufferi, det at tjene på andres prostitution, det er ulovligt og har altid været det, siger Anne Marie Roum Svendsen, der er politidirektør i Nordjyllands Politi.

På stribklubben Red Light i Jomfru Ane Gade møder vores muldvarper kun strippere, der taler engelsk.

- Nogle gange ser vi meget, at det er udenlandske borgere, der kommer hertil, som måske ikke kender det danske system så godt og bliver lokket lidt let ind i nogle net, siger Anne Marie Roum Svendsen, der er politidirektør i Nordjyllands Politi.

De fleste af de borgere, vi har mødt, synes, at det er forargeligt, hvad der foregår i Jomfru Ane Gade, men det kommer ikke som en chok for alle.

- Det er skræmmende, at det er så offentligt, siger Anika Gunilla Høst.

Hører det hjemme i Jomfru Ane Gade?

- Nej, det gør det bestemt ikke, siger Anika Gunilla Høst.

Du har selv børn, er du tryg ved at sende dem ind i det miljø?

- Bestemt ikke, siger Kate Graahede.


Fra festgade til sexgade

def_thumb,50_percent

play Slut med strip i gaden

Stripper ransagning red light

play Nordjyllands Politi ransager stripklubber

default_thumb

play Udenlandske strippere kommer ikke i Reden

dommerkendelse

Dommerkendelse: TV2 Nord pålagt at udlevere råmateriale

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland