Sådan ser de mest nordjyske nordjyder ud

I Østervrå finder man nogle meget nordjyske nordjyder.

Ved første øjekast ligner vi nordjyder måske meget hinanden, men dykker man lidt ned i statistikkerne, der siger noget om os, viser det sig, at der er store forskelle. 

TV2 Nord har tidligere fortalt om nordjyske byer og sogne, der skiller sig ud fra gennemsnittet, men hvad dækker begrebet gennemsnit over, når det kommer til Nordjylland og nordjyderne? 

Svaret findes i Østervrå, som er et af de mest gennemsnitlige sogne af de godt 300 sogne i Nordjylland. 

Her har størstedelen af beboerne en erhvervsuddannelse som resten af Nordjylland, mens gennemsnitsindkomsten er 475.000, hvilket blot er en smule lavere end gennemsnittet for alle nordjyske sogne. Og så er der de seneste to år født 32 børn, hvor gennemsnittet er på 31 børn. 

De kan møde nogle af de mest nordjyske nordjyder herunder: 

Et sted i byen skiller sig ud

Der er dog et sted i byen, som skiller sig ud. 

Købmanden i Østervrå har nemlig en omsætning, som er tre gange så stor som i landets øvrige Meny’er, og det skyldes måske blandt andet én ting.

- Om fredagen kan de altid komme og købe en kasse øl til 100 kroner, fortæller Allan Jensen, der er købmand ved Meny i Østervrå. 

Og netop dét tiltag er til stor glæde for kunderne, som måske er gennemsnitligt ligeså glad for tilbud og øl, som resten af Nordjylland:

- Hvorfor køre til Tyskland og købe 24 dåser til over 250 kroner? Det er heller ikke samme kvalitet. Kvaliteten er lidt vildere i flaskerne end i dåserne. Jeg elsker ikke dåser, pointerer Suad Adzen fra Østervrå. 

- Gennemsnitligt går kunderne i Østervrå efter noget kvantitet til billige penge, konstaterer Allan Jensen. 

TV2 Nord satte tidligere fokus på Hune,  hvor rekordmange ældre bosætter sig fast. Derudover oplever man i Hvornum Sogn en babyboom på trods af det beskedne indbyggertal.  


Seneste nyt

fra Nordjylland