Slut med sprut og skumfest: Vil forvandle nordjysk turistby

Der skal flere børnefamilier til Løkken ifølge flere initiativtager.

Skumparty, camping og masser af liv. 

Sådan så Løkken ud en gang, men sådan er det langt fra i dag. I hvert i fald når det kommer til diverse diskoteker og støj. 

- Vi ser egentlig en stigende tendens i folk, der gerne vil flytte til byen - både unge som gamle. Det er børnefamilier, midaldrende og folk på pension, lyder det fra Kasper Poulsen, der er indehaver af Realmæglerne i Løkken. 

I 2023 var der 1638 indbyggere i byen, som stadig er præget af at være en turistby, der lever mest om sommeren. 

- Vores største udfordring er selvfølgelig, at vi ikke har bopælspligt. Det gør jo, at enhver fra Danmark kan købe et hus og bruge det som sommerhus. Det gør, at priserne her i centrum stiger lidt, konstaterer Kasper Poulsen.

En netværksgruppe vil gøre Løkken mere attraktiv at bo i hele året rundt. Derfor har de i aften inviteret borgere, erhvervsdrivende, turistbureau og politikere til et såkaldt Fremtidsværksted.

Inviterer til fremtidsværksted

En netværksgruppe vil dog gøre Løkken mere attraktiv at bo i hele året rundt. Derfor har de mandag aften inviteret borgere, erhvervsdrivende, turistbureau og politikere til et såkaldt Fremtidsværksted, hvor udviklingen i byen skal diskuteres. 

- Vi vil gerne være med til at sætte retning på udviklingen af byen, og derfor er sådan et møde her nødvendigt. Det er ikke fordi, vi er utilfredse med noget, men vi vil bare gerne gøre mere af det, vi er gode til, lyder det fra Helle Glyø, der er en af initiativtagerne bag. 

Borgerne i byen har desuden flere bud på, hvad der skal til. 

- Noget, man kunne gøre, var at kigge lidt på boligsituationen. For det er dyrt at bo i løkken som børnefamilie. Det er nogle dyre priser sammenlignet med andre byer omkring løkken, konstaterer Malene Yde Villadsen, der selv bor i byen.

- Nu er byen i en stor udvikling med en masse nyboliger og sådan noget. Men om det kan trække nogle unge mennesker til, det vil jeg da håbe, konstaterer Orla Frøstrup.

Og så er der dem, der mener, at Løkken allerede har hele pakken til børnefamilien.

- Surferne har fået mange unge mennesker hertil, vi har en god skole og en børnehave, så de har det som blommen i et æg her, de kan ikke få det bedre. Hvis de vil, kan de også få os ældre til at hjælpe med at være barnepige og sådan noget. Det kører bare, understreger Hanne Frøstrup. 

Tilbage i 2021 undersøgte TV2 Nord, hvad der skete i Løkken, da byen gik fra fest og farver til at være en stille by. Du kan se eller gense programmet her: 



Seneste nyt

fra Nordjylland