Nordjyske folketingspolitikere utilfredse med fiskeriminister

Onsdag var der statusmøde i udenrigsministeriet i sagen om de hollandske bomtrawlere. Et møde der ikke kom noget ud af mener to nordjyske fiskeriordførere.

Der har været meget snak om de hollandske bomtrawlere, der sejler rundt i Skagerrak i den sidste uges tid.

I onsdags var der indkaldt til statusmøde i udenrigsministeriet om indsatsplanen, der skal styrke kontrollen med det ulovlige fiskeri, som blev vedtaget i februar.

Statusmødet gav dog ikke helt det udfald, som de to nordjyske fiskeriordførere, Simon Kollerup (S) og Ib Poulsen (DF), havde håbet.

- Jeg synes ikke, at ministeren siger noget på det møde vi har haft i dag. Det bliver sådan lidt en sludder for en sladder, og vi skal alle sammen have medlemskort til de gode viljers klub og så håbe på, at de hollandske myndigheder af sig selv begynder at bevæge på sig i den her sag, siger Simon Kollerup (S).

- Jeg er ikke særlig tilfreds. Det er bare et spørgsmål om, at sætte sig i flyveren og tage derned og tage den alvorlige snak med sin hollandske kollega, siger Ib Poulsen (DF).

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er utilfredse med, at fiskeriminister, Eva Kjer Hansen (V), ifølge dem ikke leverer i forhold til den indsatsplan, der er blevet vedtaget.

- Jeg synes, at ministeren sidder på hænderne, og det er problematisk for os som partier, der har været med til at lave en indsatsplan over for de hollandske bomtrawlere, at ministeren ikke rigtig gør en ordentlig indsats i den her sag, og det er ikke tilfredsstillende, og derfor skal der noget tempo på nu, siger Simon Kollerup (S).

- Nu har vi haft det her møde og bedt om at snarest i det nye år at få en evaluering på netop den del der omhandler, at ministeren leverer på den her dagsorden, siger Ib Poulsen (DF).


Hollandske bomtrawlere

271118 Hollandske bomtrawlere i Thyborøn Havn. Fiskeriminister Eva Kjer Hansen på besøg.

play Kæmper mod hollandske bomtrawlere: Nu kommer der ens regler

271118 Hollandske bomtrawlere i Thyborøn Havn. Fiskeriminister Eva Kjer Hansen på besøg.

play Hollandske bomtrawlere kritiseres for ikke at være bæredygtige

070919 Fisker Thorup Strand

play Nyt møde i kampen mod bomtrawlerne: - Det var et afgørende gennembrud

121016 thorup strand fiskere

play Kystfiskere optimistiske: Arbejde med kontrolpunkt i Hanstholm allerede sat i gang

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland