Seneste nyt:

20-årige Mathias er Hjørrings yngste byrådsmedlem - nogensinde

20-årige Mathias Holger Nielsen kan fra årsskiftet sætte sig i byrådsstolen i Hjørring Kommune - som den yngste nogensinde.

Tirsdagens kommunalvalg bød som sædvanlig på ind- og udskiftninger i de nordjyske byrådssal. I Hjørring Kommune har gennemsnitsalderen ved seneste valgperiode ligget på 58 år - men et af de nye medlemmer kommer til at trække den høje gennemsnitsalder ned. 

20-årig Mathias Holger Nielsen (C) er nemlig blevet valgt ind i byrådet i Hjørring. Og det er som den yngste byrådspolitiker nogensinde i kommunen.

- Jeg er selvfølgelig glad. Det har været en hård kamp her i valgkampen, og så er det dejligt, man står og er blevet valgt ind, siger Mathias Holger Nielsen.

Aldersforskel har været motivation

For Mathias Holger Nielsen har en af de afgørende årsager til hans opstilling været, at han gerne ville have flere unge ind i byrådet.

- Der har ikke været en historie for, at unge er interesserede i det i Hjørring. Der har kun siddet ældre mennesker i byrådet. Nu hvor jeg er blevet valgt til byrådet håber jeg, det betyder, der kommer flere unge til næste kommunalvalg, siger han.

Mathias Holger Nielsen (længst til højre) med nogle af de konservative byrådsmedlemmer.
Mathias Holger Nielsen (længst til højre) med nogle af de konservative byrådsmedlemmer.
Foto: Privatfoto

Han mener, han som ungt byrådsmedlem kan sætte fokus på nogle af de emner, der ellers ikke får megen opmærksomhed på byrådsmøderne.

- Et byråd skal repræsentere hele kommunens borgere. Når den yngste er 43, føler jeg ikke, der er nogen til at repræsentere de unge. Vi står med en udfordring, at mange flytter fra byen, så hvordan gør vi det til en fed studieby?, spørger han og håber, at han selv kan komme med nogle af svarene.

Kulminationen på seks års interesse for politik

Mathias Holger Nielsen har været engageret i politik, siden han var 15 og har siddet som formand for Konservativ Ungdom i Hjørring og i vælgerforeningsbestyrelsen.

- Og så tænkte jeg: Det med politik, det er lige mig. Jeg tænkte, at jeg skulle køre på med noget valgkamp, siger han.

Den seneste måned er gået med at køre kampagner på alle platforme. Fra Facebook til flyers. Og derfor var det noget af en forløsning, da han omkring klokken tre natten til onsdag fik beskeden om, at han var blevet valgt ind.

- Det er vildt, og jeg var glad i nat. Jeg har ikke helt forstået det endnu. KMD havde ikke opdateret deres side, så vi fik bare en besked fra vores vælgerforeningsformand, at der var kommet stemmetal.

Aldersforskel bliver ikke et problem

På trods af den store aldersforskel har han ikke oplevet nogen dårlig modtagelse og føler i stedet, folk har været opbakkende. Derfor er han sikker på, det nok skal gå.

- Der kommer til at være nogle udfordringer, men jeg tror ikke, det kommer til at være båret af vores aldersforskel. Jeg tror, vi kommer til at kunne snakke godt sammen, og at vi kan komme med forskellige input.

Mathias Holger Nielsen er blandt andet gået til valg på, at der skal være et ungeråd, der ligesom et ældreråd skal høres, når der diskuteres projekter, der omhandler de unge.

Onsdag eftermiddag er det endnu ikke på plads, hvem der indtager hvilke poster i byrådssalen, så Mathias Holger Nielsen må væbne sig med tålmodighed lidt endnu.

mandater i alt

    Forsiden lige nu

    Christoffer skal indtage en by - for sjov: - Det er hårdt

    20240519-165928-L-6615x4410ma

    play Aalborg Håndbold med storsejr - er i DM-finalen

    20230529-202943-L-8640x5760ma

    Få overblikket her: Sådan parkerer du til Royal Run

    Ambulancer og Klessen 2

    play Morten fik hurtigt hjælp, da han blev ramt af blodprop - nu vil han sikre andre nordjyder samme tryghed

    190524 E39 per f p pepa 16231

    gallery Lastbil ramte personbil på motorvejen, da et dæk eksploderede

    Christoffer skal indtage en by - for sjov: - Det er hårdt

    20240519-165928-L-6615x4410ma

    play Aalborg Håndbold med storsejr - er i DM-finalen

    20230529-202943-L-8640x5760ma

    Få overblikket her: Sådan parkerer du til Royal Run

    Ambulancer og Klessen 2

    play Morten fik hurtigt hjælp, da han blev ramt af blodprop - nu vil han sikre andre nordjyder samme tryghed

    Til forsiden

    Til forsiden