Lægemanglen fortsætter: Så galt står det til i Nordjylland

Lægemanglen i Nordjylland er nu så stor, at regionen klart skiller sig ud fra landsgennemsnittet. Det viser nye tal fra lægerne selv. Se, hvor galt det står til.

Dugfriske tal fra de Praktiserende Lægers Organisation - PLO - taler et tydeligt sprog: Antallet af læger styrtdykker, og nordjydernes brug af lægen er vokset med næsten 25 procent. 

Det giver flaskehalse, for antallet af læger styrtdykker, de har mange flere patienter end i andre dele af landet og flere og flere klinikker lukker for tilgang af nye patienter. Dertil kommer, at når de gamle læger lægger kittelen for sidste gang, er der udsigt til lægemangel i seks af regionens 11 kommuner. Og samtidigt er nordjydernes brug af lægerne steget markant. 

Det viser tal fra en rapport, som PLO har udgivet i dag. Her er et udpluk af tallene; 

  • Antallet af praktiserende læger i regionen styrtdykker. Ifølge Lægeforeningens medlemsregister
    er antallet af praktiserende læger med ydernummer i Region Nordjylland i perioden fra 2007 til 2017 faldet
    med 67 medlemmer, fra 370 medlemmer til 303 medlemmer, svarende til et fald på 18,1 procent.
    På landsplan er antallet af medlemmer i samme periode faldet med 217 medlemmer, svarende til et fald på
    5,9 pct.
  • Der bliver færre læger til flere patienter. På landsgennemsnit har lægerne i 2017 hver 1.634 patienter - i Nordjylland skal hver læge tage sig af 1.809 patienter. Det er en stigning på næsten ni procent siden 2009. Tilsvarende er antallet af patienter pr. læge steget med fem procent på landsgennemsnit. Dermed kan man konkludere, at lægemanglen i Nordjylland vokser næsten dobbelt så hurtigt som i resten af landet. 
  • I Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Thisted og Vesthimmerland kommuner er lægerne så gamle, at der forventes at blive lægemangel, når de stopper i løbet af få år
  • Det bliver bare sværere og sværere for nordjyder at finde en læge. Et stigende antal klinikker har lukket for tilgang. I Aalborg har ni ud af ti klinikker ikke tid til flere patienter. I Region Nordjylland har mere end 80 procent af alle praksis lukket for tilgang - på landsgennemsnit er tallet 59 procent. Dermed er Region Nordjylland den region, der har størst udfordringer med praksis lukket for tilgang. Kun Læsø ligger under landsgennemsnit. Her har man til gengæld kun en praksis til øens godt 1.800 indbyggere. 
  • Nordjydernes brug af lægen er steget markant. I 2007 var antallet af konsultationer pr. praktiserende læge pr. dag 46,2. I år er antallet 58,4. Tallet er næsten 20 procent højere end landsgennemsnittet på 50,5 konsultationer pr. praktiserende læge pr. dag. 

Lægemangler i Nordjylland er udtalt. Og flere steder bokser Region Nordjylland, kommunerne og PLO om, hvorvidt lægerne skal holde åbent i lægevagterne eller ej. I Frederikshavn Kommune er borgmesteren rasende over, at PLO har varslet, at kommunens borgere fremover skal til lægevagten i Hjørring. Parterne mødes senere i dag. 


Lægemangel i Nordjylland

def_thumb,50_percent

play Firma: Lægemangel kan løses via mobilen

250220 Demonstration lægevagt

play TV: Borgere demonstrerede mod lukning af lægevagter

default_thumb

play Lægevagter lukker: - Sygeplejersker kan overtage opgaver

260120 Vagtlæge

Regionen er på vej med alternativer efter vagtlægelukninger

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland