Turisme: Rabat på at opleve Mariager Fjord

Syv sejlklubber er gået sammen om et nyt initiativ, der skal lokke flere til at opleve fjorden fra søsiden.

Danmarks smukkeste fjord er der mange, der kalder Mariager Fjord.

Spørger man fjordens sejlklubber, så burde mange flere opleve fjorden fra søsiden. Derfor er Mariager Fjords syv sejlklubber nu er gået sammen om et nyt initiativ - i forsøget på at lokke flere turister til fjordens lystbådehavne - lige fra Hadsund til Hobro.

Mariager Fjord Billetten hedder initiativet, som giver gode rabatter på overnatninger i fjordens syv havne. Jo flere - desto større rabat. Målet er, at flere turister skal tage ophold i havnene - i stedet for blot at sejle forbi.

- Jeg håber stadigvæk på, at vi kommer til at se nogle nye mennesker. Der er traditionelt nogen, der kommer her hvert år. Men det kunne være spændende, hvis der kunne sendes nogle flere herind, siger Jens Nørgaard, der er formand for Hadsund Sejlklub.

Mariager Fjord Billetten kan købes på VisitMariagerfjords hjemmeside.


Seneste nyt

fra Nordjylland