Nordjysk faldskærmsudspringer dræbt i ulykke

 Nordjysk faldskærmsudspringer dræbt i ulykke

En mand fra Nørresundby mistede fredag livet ved et faldskærmsudspring i Californien i USA.

Den 31-årig dansker, der fredag døde i en faldskærmsulykke i Californien i USA, var nordjyde.
Der er tale om den 31-årige Jakob Østergaard Jensen fra Nørresundby. Det skriver nordjyske.dk.
Jakob Østergaard Jensen var med på det danske landshold for faldskærmsudspringere. Han var på træningslejr i Californien, da ulykken skete. I forbindelse med landingen efter et spring viklede hans faldskærm sig ind i en anden udspringers. Begge styrtede derefter 70 meter mod jorden.
Jakob Østergaard Jensen døde under operationen efter ulykken.


Seneste nyt

fra Nordjylland