TV2 Nord

TK ser muligheder i krisen

Den økonomiske krise vil ramme det aalborgensiske TK Development med en vis forsinkelse. Men krisen giver også store muligheder for udviklingsselskabet, skriver Børsen.

- I de seneste år har der været mange små og mindre solide selskaber på markedet. Der er ingen tvivl om, at investorerne fremover vil fokusere på, hvor stærke selskaberne er, og hvor sikkert det er, at projekterne vil blive gennemført. På den ene side er vi selvfølgelig forsigtige, men på den anden side vil vi forsøge at drage fordel af de muligheder, vi ser, siger administrerende direktør, Frede Clausen til Børsen.

Selvom TK Development ser gode muligheder og er i stand til at fastholde sine forventninger til hele årets resultat før skat på 200 mio. kr., oplever selskabet, at markedsforholdene er blevet markant forringede i de seneste måneder.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto