TV2 Nord

Påsatte brande i Frederikshavn

I nat blev der sat ild på et udhus på Ørnevej og en carport på Lundevej.

Kl. 5.51 blev der meldt om den første brand på Ørnevej, hvor et fritliggende udhus var blevet sat i brand. Et vidne har hørt en rude blive knust og en person løbe fra stedet, men vidnet har ikke set vedkommende.

Seks minutter senere kom meldingen fra Lundevej. Her er ingen spor af, hvem der har sat ild i en carport.

Politiet mener umiddelbart, at der er tale om samme gerningsmand/mænd. Og man vil ikke udlukke, at der er en sammenhæng med tidligere brande i Frederikshavn. I både juli, august og oktover var der nemlig også påsatte brande i villakvarterer i Frederikshavn.

Derfor opfordrer vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi beboerne til at være ekstra opmærksommer, ligesom politiet meget gerne hører fra vidner på telefon 1-1-4.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto