TV2 Nord

Unge nordjyske ingeniører halter bagefter med lønnen

Lønsedlerne for de unge ingeniører i Nordjylland er magre, når de sammenligner deres løn med de gennemsnitlige lønninger for kolleger i resten af landet.

<b>Lav startløn</b>
De nordjyske ingeniører taber primært terræn på startlønnen. Her sakker ingeniørerne bagud og ligger på landets laveste niveau. Det viser nye tal fra Ingeniørforeningens lønstatistik.

- Startlønnen i Nordjylland er landets laveste. Men det ser ud til, at efterslæbet bliver hentet ind senere i karrieren, siger formand for IDA Nordjylland, Niels Padkjær Pedersen i en pressemeddelelse.

<b>Kommer igen</b>
Formanden forklarer, at nordjyderne tager revanche senere i deres karriere.

- Efter ti år ligger nordjyderne over landsgennemsnittet og niveauet fortsætter, siger Niels Padkjær Pedersen.

<b>Gode tider afspejles nu</b>
Den nordjyske ingeniørformand frygter dog, at fremtiden ikke ser så lys ud, men han håber, at der fortsat at de lokale virksomheder kan tiltrække medarbejdere.

- Der er ingen tvivl om, at det er de senere års gode tider, vi nu kan se i lønstatistikken. Af hensyn til fremtiden, så håber jeg, at virksomhederne holder fokus på at være attraktive arbejdspladser - også selv om der er dårligere tider i vente. Det må meget gerne smitte af de på unge ingeniører, så de ikke vælger at forlade Nordjylland, da det ellers kan give problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, siger Niels Padkjær Pedersen.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord