TV2 Nord

Socialrådgivere i Aalborg drukner i arbejde (<b>Opd.</b>)

Socialrådgiverne i Aalborg Kommune har op imod dobbelt så meget at se til, som de burde. Det mener formanden for socialrådgiverforeningen.

<b>Må løbe stærkt</b>
Socialrådgiverne i Aalborg Kommune har meget travlt. De sidder med sager om op til 60 børn med store problemer. Aalborg Kommune er med i top tre over de steder i landet, hvor socialrådgiverne har ansvaret for flest børn.

<b>Konsekvenser for børn</b>
Og det kan være en af grundene til, at den fireårige lillebror til den mishandlede pige fra Mou ikke også er blevet fjernet. Det siger formanden for socialrådgiverforeningen, Bettina Post, til P4 Nordjylland.

- Vi har et kæmpe bureaukrati på det her område. Vores erfaring viser, at den enkelte sagsbehandler maks. kan sidde med mellem 30 og 45 børn. Med den nuværende belastning går det ud over børnene og familierne, men også sagsbehandlerne, der bliver syge af stress, siger Bettina Post.

<b>Skidt statistik</b>
Aalborg Kommune er kun overgået af Næstved og Tønder, hvor det gennemsnitlige antal børn pr. socialrådgiver er 62.

Det skriver P4 Nordjylland.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord