TV2 Nord

Skagerak Pelagic afskediger 25 procent af medarbejderne

Filetfabrikken Skagerak Pelagic må inden for kort tid afskedige 22 medarbejdere.

22 ansatte på filetfabrikken Skagerak Pelagic i Skagen står om kort tid uden job. Det er en fjerdedel af de ansatte.

- Det har været et par triste dage herude, både for medarbejderne og også for ledelsen. Nogle af dem har jo været herude i 20 år, siger direktør Peter Kongsgaard til Tv2/Nord.

De fyrede er primært timelønnede. De 22 mand udgør et helt produktionsafsnit på fabrikken i Skagen.

- Vi vil hellere selv skære end blive skåret, og det blev vi nødt til, når vi har et produktionsapparat, som vi ikke kan forsvare at have, siger Peter Kongsgaard.

Filetfabrikken har ikke kunnet få råvarer til at opretholde det nuværende produktionsniveau, og konsekvensen er altså de 22 fyringer.

De berørte medarbejdere er orienteret.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto