TV2 Nord

Støvring Højskole reddet

9. februar starter 30 nye elever på højskolen i Støvring og afværger lukningen af højskolen.

Støvring Højskole bliver en livsstilshøjskole med 12 og 16 ugers kursusophold. Det blev besluttet på et bestyrelsesmøde tirsdag aften. Det vækker naturligvis glæde i bestyrelsen.

- Vi er glade over at fortsætte med at drive højskole. Ud fra det, vi har set på andre højskoler, så tror jeg, at Støvring Højskole vil få væsentligt flere elever, end den har haft i mange år, siger bestyrelsesformand Thorkild Bækkelund til tv2nord.dk

30 nye, overvægtige elever på højskolen 9. februar for at tabe sig. Thorkild Bækkelund nævner blandt andet den megen medieomtale som en anf grundene til de mange tilmeldinger.

Men selvom højskolen er reddet, er der alligevel en smule malurt i bægeret.

- Vi er selvfølgelig glade for, at højskolen består, men samtidig er det med et vist vemod, at vi siger farvel til sang, musik og andre kreative fag, siger bestyrelsesformand Thorkild Bækkelund.

Højskolen får i samme omgang ny forstander. Flemming Darre kommer fra Diget Højskole i Skagen, og har tidligere haft stor succes med livsstilslinjer på Ubberup Højskole.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord