TV2 Nord

Truede ansatte på kommunen med skarpladt riffel

Politiet anholdt fredag ved 11.30-tiden en 39-årig mand, da han med en afskåret, skarpladt riffel og en kniv truede de ansatte på Aalborg Kommunes socialforvaltning i Kennedy Arkaden.

- Han ringede ved 11-tiden og truede personalet og fortalte at han ville komme senere, siger Åge Pedersen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi til tv2nord.dk.

Den 39-årige dukkede op en halv time senere. Politiet havde instruret de ansatte i straks at ringe 112. Derfor kunne politiet anholde manden, kort tid efter.

- Han pegede ikke direkte på nogen, men vi tager det meget alvorligt, når der er skarpladte våben, siger Åge Pedersen, der dog ikke kan fortælle hvordan anholdelsen skete, da politifolkene stadig er på stedet.

- De ansatte er naturligvis chokeret, så der bliver ydet førstehjælp lige nu, siger Åge Pedersen.

Den 39-årige er ikke er kendt af politiet i forvejen.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord