TV2 Nord

To mænd overfaldt togkontrollør

To skawboere på omkring 20 år gik amok i tog mellem Frederikshavn og Skagen - og truede også politiet

Overfaldet skete omkring midnat natten mellem lørdag og søndag. To unge mænd fra Skagen - på 20 og 21 år - stod på toget i Frederikshavn. Kontrolløren opdagede, at en af de unge tidligere på dagen var afsløret i at køre uden billet på vejen mod Frederikshavn. Han havde også, havde kontrolløren fundet ud af, opgivet forkert navn og adresse.
I første omgang var der højrøstet diskussion mellem kontrolløren og de to unge - men den blev afløst af knytnæver, da de to unge gik helt amok. Kontrolløren måtte bagefter en tur på skadestuen.
På stationen i Strandby dukkede en patruljevogn fra Nordjyllands Politi op, og de to unge modsatte sig anholdelse. Samtidig viste det sig, at et af dem havde et gram hash på sig.
De ventes fremstillet i grundlovsforhør senere søndag, sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord