TV2 Nord

Marco Sørensen til Formel 1

Den 18-årige Nordjyske racerkører Marco Sørensen har skrevet kontrakt med Renaults Formel 1 team.

<b>Renaults nye fremtidshåb</b>
Kontrakten betyder, at Marco bliver fast tilknyttet Renaults Formel 1 team i Enstone i England, som Junior Development Driver. Meningen er, at han her skal udvikle sig som Formel 1 kører.

Marco, som i øjeblikket er i Portugal udtaler, at dette simpelthen er det bedste, der kunne ske i hans karriere.

<b>I fodsporene på Alonso</b>
Ud over kontrakten med Renaults Formel 1 team, har Marco også lavet en manager aftale med Flavio Briatore. Flavio Briatore er en af de mest indflydelses rige personer i Formel 1, og var manden bag Michael Shumachers første to Formel 1 Verdensmesterskaber. I dag er han direktør for Renaults Formel 1 team. Flavio Briatore er også manager for blandt andet Renault Formel 1 kørerne Fernando Alonso, Nelson Piquet og Mclaren køreren Heikki Kovaleinen.

<b>Udviklingskører</b>
Renault F1 junior program betragtes af mange som det bedste i verden, og det er ikke mange racerkørere, som får denne chance.

- Jeg underskrev kontrakten allerede i oktober i Geneve i Schweiz, men måtte først offentliggøre det nu i forbindelse med afsløringen af den nye 2009 model. Det er meningen, at jeg de næste par år gradvist skal udvikle mig i nogle mindre formel klasser, fra Formel Renault til GP2 og derfra videre til Formel 1, siger Marco Sørensen i en pressemeddelelse.

Kontrakten blev underskrevet den 21. oktober 2008 i Geneve i Schweiz.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord