TV2 Nord

Møbelkoncern er gået konkurs

70 ansatte hos Farsø-virksomhed mister deres arbejde.

Cimber-koncernen i Farsø er blevet erklæret konkurs i skifteretten - og det betyder, at 70 ansatte på virksomhederne Cimber-Scann-Wood, Degne Furniture og Degne Limtræ mister deres job.

Koncernen, der producerer møbler, har kørt med underskud gennem de senere år på grund af afmatning i branchen.

- Vore kolleger sidder i samme situation, og det har derfor ikke været muligt at sælge til anden side, siger direktør Toft Hedegaard Kristensen til Nordjyske Stiftstidende.

Konkursen blev en kendsgerning, da det ikke lykkedes bestyrelsen at skaffe den nødvendige kapital til en fortsættelse af virksomheden. Den blev grundlagt i 1990.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord