TV2 Nord

Personale afværgede plejehjemsbrand

En vaks medarbejder på plejehjemmet Bålhøjcentret i Tårs reddede en 87-årig beobers liv, da der i nat gik ild i beboerens dyne.

Det kunne være endt fatalt, da en halogen-pære over en 87-årig plejehjemsbeboers seng faldt ned ved firetiden i nat.

Halogen-pæren antændte den 87-åriges dyne, og der var en kraftig røgudvikling på værelset.

Personalet var dog hurtigt på pletten, og selv om brandvæsnet blev alarmeret, havde personalet allerede afværget en ulykke ved at smide den brændende dyne ud ad vinduet.

Den 87-årige blev kørt på sygehuset til observation for røgforgiftning.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto