TV2 Nord

Mette Villads fyret af Kirkeministeriet

Præsten fra det omstridte pastorat I Rubjerg-Lyngby-Jelstrup, Mette Villads Christensen, modtog i dag en fyreseddel fra Kirkeministeriet efter en langvarig strid mellem menighedsrådet og dets ansatte på den ene side og præsten på den anden side.

Fyringen kommer bag på Mette Villads Christensens advokat.

- Jeg er meget overrasket over fyringen. Vi har ingen mulighed for at anke afgørelsen, og vi overvejer lige nu at indbringe sagen for Folketingets ombudsmand, siger Klaus Antonsen til TV2/Nord.

Gert Pedersen, der er formand for Lyngby Menighedsråd, har hele tiden støttet Mette Villads Christensen. Han forstår heller ikke fyringen.

- Jeg er forarget og synes, at hun har fået en dårlig behandling. Fyringen er sket på en masse usande historier om hele forløbet, siger Gert Pedersen til TV2/Nord.

Mette Villads Christensen selv er så chokeret over fyringen, at hun ikke ønsker at udtale sig i dag.

Se mere om fyringen i vores udsendelse 19.30.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord