TV2 Nord

Venstre under angreb i sygehus-sag

Det radikale regionsrådsmedlem, Vagn Kvst, kalder Venstres rolle i fordelingen af sygehusmidlerne for "en absolut skuffelse"

Minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, fremlagde i går regeringens plan for fremtidens sygehusstruktur. Det gjorde han sammen med regeringens finansminister, Lars Løkke Rasmussen (Venstre). Pressemødet blev afholdt i Finansministeriets rentekammersal. Det er faldet det nordjyske regionsrådsmedlem Vagn Kvist (Radikale) for brystet.

- At det ikke fandt sted i Sundhedsministeriet, må desværre nok bekræfte vores bange anelser om, at det er Venstre, der har taktstokken og dermed også har og får ansvaret for, at der i Nordjylland skal skabes usikkerhed om Regionens fremtid, siger Vagn Kvist.

Vagn Kvist mener desuden, at Venstre har fået et forkert fokuspunkt i forhold til sygehusstrukturen og de 25 milliarder, der skal fordeles.

- Det er noget der tyder på, at Venstre er mere optaget af at overtage formandsposten i Region Nordjylland til efteråret, frem for allerede nu at sikre Nordjylland det rigtige sygehus på Postgården ved Aalborg Universitet, siger Vagn Kvist.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto