TV2 Nord

Ny SF'er i spidsen i Jammerbugt

Erik Ingerslev Larsen spidskandidat for SF Jammerbugt.

61-årige Erik Ingerslev Larsen skal stå i spidsen for SF i Jammerbugt Kommune ved kommunalvalget 17. november.

Erik Ingerslev Larsen gik på efterløn i februar, så han kan koncentrere sig 100 procent om den politiske opgave i Jammerbugt Kommune. Han tror og håber på et andet politisk billede efter kommunalvalget.

- Jeg tror at befolkningen i Jammerbugt Kommune har fået øjnene op for, at skal der ske udvikling og forbedringer er det nødvendigt med et andet flertal i kommunalbestyrelsen. Det er det vi har arbejdet for i denne periode. Og jeg er sikker på at SF står væsentligt styrket efter kommunalvalget den 17. november, siger Erik Ingerslev Larsen.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord