TV2 Nord

Direkte fra Aalborg til Phuket næste vinter

Næste vinter kan man flyve på charterferie til ferieøen Phuket i Thailand direkte fra Aalborg Lufthavn med Spies og Star Tour.

Der er afgang søndag den 10. januar 2010, midt i højsæsonen i Thailand.

Der er tale om 14 dages rejser og salget er allerede startet på grund af den store interesse for Thailand og især Phuket, oplyser Spies-direktør Jan Vendelbo.

Det er en stor Airbus A330-300 fra Thomas Cook Airlines med plads til 405 passagerer, der skal flyve de mange chartergæster fra Aalborg til Phuket.

Der er foreløbig kun planlagt den ene afgang fra Aalborg, men bliver rejserne revet væk er der chance for endnu en.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord