TV2 Nord

Endnu en tidligere AaB'er til Vejle

Vejle Boldklub valgte mandag at leje midtbanespilleren Rasmus Würtz hos FC København. Dermed har Velje nu seks tidligere AaB spillere.

Endnu en spiller med fortid i AaB skal i foråret optræde for Vejle i SAS Ligaen. Mandag valgte Vejle således at leje midtbanespilleren Rasmus Würtz, der skifter fra FC København på en lejeaftale frem til sommer. Aftalen skal være med til at sikre Vejle overlevelse i landets bedste fodboldrække.

- Rasmus Würtz giver os nye muligheder på midtbanen og i bagkæden. Vi glæder os til samarbejdet, som gerne skulle være med til at få Rasmus Würtz tilbage på sit tidligere høje niveau og sikre Vejle Boldklubs forbliven i SAS Ligaen, siger sportschef Hans Lauge.

Med tilgangen af Würtz råder Vejle over seks tidligere
AaB'ere. Ud over Würtz, der har haft svært ved at tilkæmpe sig en stamplads hos FC København, så har Brian Priske, Allan Gaarde, Allan Olesen, Jimmy Nielsen og Martin Pedersen tidligere optrådt for AaB.

Vejle ligger næstsidst i SAS Ligaen.

/ritzau/

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord