TV2 Nord

Henning G genopstiller i Aalborg

Kun én kandidat havde meldt sig ved fristens udløb, da Socialdemokraterne i Aalborg skulle finde kandidat.

I bakken med forslag til hvem, der skal være spidskandidat for Socialdemokraterne i Aalborg Kommune, var der ved fristens udløb tirsdag kun kommet en kandidat.

Det bliver ikke overraskende den nuværende borgmester Henning G. Jensen (S), der skal være partiets spidskandidat. Det glæder formanden for Socialdemokraternes fællesledelse i Aalborg Kommune, Arne Staun Sørensen, skriver NORDJYSKE.dk

- Det er en glæde for mig, at vi stadig har opbakning til
Henning G. Jensen som vores borgmester med de resultater, som han har opnået i hans perioder. Det vil jeg gerne støtte op om og sige, at det skal fortsætte fremadrettet også, siger Arne Staun Sørensen.

Henning G. Jensen har været borgmester siden 1998.

- Der har overhovedet ikke været nogen tilkendegivelser fra nogen som helst steder, der har tilflydt mig, at der har været andre kandidater overhovedet, og det er jeg sådan set også utrolig glad for.

Den formelle godkendelse af partiets kandidater sker på et repræsentantskabsmøde den 24. februar.

/ritzau/

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord