TV2 Nord

Løgstør Park Hotel på vej mod redning

Det er nu lykkedes Løgstørhotellet at samle villige investorer til at føre driften af hotellet videre.

Løgstør Park Hotel er godt på vej til at rejse den nødvendige kapital, der skal til for at føre driften af hotellet videre. Direktør Jan Storgaard mødtes i går med de sandsynlige investorer.

- Jeg er meget fortrøstningsfuld. Jeg tror på, at vi redder både hotel og arbejdspladser, siger Jan Storgaard til tv2nord.dk

Hotellet har skullet finde omkring en million kroner for at drive driften videre. De penge er nu sikret via det lokale erhvervsliv.

- Vi har fået tilsagn fra fem solide, lokale firmaer, som alle i Løgstør kender, siger Jan Storgaard. Han vil ikke ud med flere detaljer før på torsdag, hvor han igen mødes med de potentielle investorer.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord