TV2 Nord

Knivstikkeri i Hornum (Opd.)

Lettisk mand stukket i ryggen med kniv under drikkelag i Hornum. Gerningsmanden er fanget og skal i grundlovsforhør onsdag kl. 13.

<b>Drikkelag udviklede sig</b>
To mænd fra Letland på henholdsvis 30 og 53 år røg tirsdag aften i totterne på hinanden under et drikkelag på deres bopæl i Jernbanegade i Hornum. De to mænd arbejder på en minkfarm i Himmerland.

<b>Ikke livstruende</b>
Stridighederne udviklede sig så voldsomt, at den 53-årige mand hentede en kniv, og stak kollegaen i ryggen. Knivstikket er ikke livstruende, oplyser vagtchefen for Nordjyllands Politi.

<b>Stak af</b>
Den 53-årige mand stak af fra stedet efter knivstikkeriet, men vendte senere tilbage, hvor politiet kunne anholde ham.

Onsdag kl. 13 bliver den 53-årige mand fremstillet i grundlovsforhør. Manden er sigtet for vold og spirituskørsel.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord