TV2 Nord

Drikkevand bliver dyrere i Hjørring

Det bliver dyrere for beboere i Hjørring Kommune at tanke sig et glad vand. Drikkevandet stiger fem procent.

<b>Uenig om pris på vand</b>
Beboere i Hjørring Kommune kan se frem til at skulle betale fem procent mere for drikkevandet. Stigningen er imidlertid en del mindre, end Hjørring Vandselskab ønsker. Det skriver nordjyske.dk.

<b>Vil opkræve 10-13 procent mere</b>
Vandselskabet vil hæve prisen på vandet med 10-13 procent, men det siger Hjørring kommune nej til.

Hjørring Vandselskab mener, at en stigning på 10-13 procent vil være nødvendig af hensyn til selskabets kommende investeringer. Men det gjorde Plan- og miljøudvalget í Hjørring Kommune allerede klart på et møde i sidste måned, at så stor en stigning vil være for meget.

- Hvis byrådet mener det ikke er rigtigt, må de jo træde ind, siger plan- og miljøudvalgets formand, Per Harfeld (V) til nordjyske.dk.

- Men udgangspunktet for vandselskabet var ikke prisstigninger i dén størrelsesorden, og selv en fremskrivning på fem procent er lidt større end vi havde budgetteret med, fortsætter han.

<b>Slipper med fem procent i &#39;09</b>
Vandselskabet har nu sendt betalingskort for 2009 ud med en stigning på fem procent.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto