TV2 Nord

Skolegades Skole i Brønderslev lukker bygning

Bygning på Skolegades Skole lukkes øjeblikkeligt Arbejdstilsynet var onsdag på besøg på Skolegades Skole i Brønderslev for endnu engang at tilse de problematiske indeklimaforhold. Resultatet af besøget fik børne- og kulturdirektør Henning Risager til tor

<b>Arbejdstilsynet lukkede bygning</b>
Arbejdstilsynet forlangte onsdag, at ingen elever eller ansatte med astma, allergi og lign. måtte opholde sig i den pågældende bygning. Derfor valgte forvaltningen fra morgenstunden at finde andre lokaler:

- Vi har et meget tålmodigt personale på Skolegades Skole og nogle meget fleksible forældre. Og det er vi utrolig taknemmelige for. Men når der kommer sådanne påbud fra Arbejdstilsynet, vil vi ikke byde dem at skulle opholde sig i de lokaler, siger Børne- og Kulturdirektør Henning Risager.

<b>Indeklimaproblemer</b>
Arbejdstilsynet mødte op som følge af den massive presseomtale, der har været af indeklimaproblemerne. Og man kunne konstatere problemer med fugt og skimmel. Disse problemer resulterede i et såkaldt straks-påbud, altså et krav om at der handles med det samme.

<b>Brønderslev Kommune bakker op</b>
Økonomiudvalget i kommunen har torsdag formiddag bakket op om beslutningen om at lukke bygningerne.

<b>Pavilloner opstilles</b>
Henning Risager forventer, at man fra uge 10 kan begynde at opstille pavilloner, som i første omgang lejes:

- Byrådet vedtog på seneste møde, at man vil afhjælpe problemerne på midlertidig basis. Set i lyset af Arbejdstilsynets besøg er det muligt, at sagen genoptages, oplyser Henning Risager.

<b>Brev til forældrene</b>
Alle børn på Skolegades Skole har i dag fået et brev med hjem om beslutningen, og 23. februar kl. 19 har bestyrelsen valgt at holde møde for alle forældre og byrådet angående problematikken.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord