TV2 Nord

Maskiner for 600.000 kroner stjålet og fundet

Maskiner for 600.000 kroner blev i går stjålet fra SD Kjærsgaard på Nibevej i Frejlev ved Aalborg. Og de blev fundet igen i dag.

Egentlig havde virksomheden ikke opdaget tyveriet før politiet i morges fik en henvendelse om, at der holdt en trailer med fire minidozere - små gravemaskiner - i en skov ved Frejlev.

Maskiner viste sig at stamme fra SD Kjærsgaard som opdagede, at også en traktor var væk.

Traktoren blev efterfølgende fundet ved Svenstrup, og maskinerne repræsenterer tilsammen en værdi på 600.000 kroner, oplyser vagtchef Aage Pedersen fra Nordjyllands Politi til P4 Nordjylland.

Traileren med minidozeren var formentlig stillet i skoven til senere afhentning. Den var nemlig punkteret på to dæk, og derfor har tyvene formentlig opgivet at transportere dem videre, formoder politiet.

Tyvene er endnu ikke fundet.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord