TV2 Nord

Nordjysk cykelrytter samarbejder med doping-læge

Cykelrytteren Daniel Foder fra Team Concordia, Vesthimmerland Pro Cycling, samarbejder med den italienske læge Michele Ferrari og dennes søn. Begge har i mange år været under mistanke for at have med doping at gøre. Danmarks Cykle Union kritiserer Foder.

<b>Daniel Foder ikke populær</b>
Det er ikke populært i Danmarks Cykle Union (DCU), at den 25-årige rytter Daniel Foder bliver rådgivet af den italienske læge Michele Ferrari og dennes søn Stefano. Ferrari har i mange år været under mistanke for at have med doping at gøre.

<b>Fik bloddoping af Ferrari</b>
Blandt andet har en af hans tidligere klienter, tempospecialisten Francesco Moser, fortalt, hvordan han fik bloddoping af Ferrari.

<b>Ikke på landsholdet</b>
Derfor er det også utænkeligt, at Foder nogensinde skulle få lov at stille op for det danske landshold, så længe han samarbejder med italieneren.

- Det går ganske enkelt ikke. Det er utænkeligt for DCU at forestille sig, at en dansk landsholdsrytter skulle have vejledning af en af de mest dopingplettede læger i cykelsporten, siger formand Tom Lund til Ekstra Bladet.

<b>Ikke problematisk</b>
Selv mener Daniel Foder ikke, at hans Ferrari er problematisk.

- Naturligvis ved jeg godt, at mange mistænker Michele Ferrari for at bruge doping, men jeg tager kraftigt afstand fra alt det, og jeg har aldrig nogensinde haft indtrykket af, at han fifler med noget i den retning, siger Foder.

<b>Træningsprogram og tests</b>
Daniel Foders samarbejde med Ferrari består i, at han følger et bestemt træningsprogram, ligesom han engang imellem bliver testet på italienerens klinik i Bologna.
/ritzau/

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord