TV2 Nord

Miljøzone i Aalborg bør udvides

Per Clausen er ikke tilfreds med den nye miljøzone i Aalborg. Vesterbro og Strandvejen skal ind under miljøzonen, hvis det står til ham. Sagen vil nu blive rejst overfor Miljøministeren.

<b>Vesterbro og Strandvejen</b>
- Det er grotesk, at Aalborg kommune ikke lader den nye miljøzone omfatte de vejstækninger i midtbyen, hvor grænseværdierne er overskredet for forurening med kvælstofdioxid.
Det drejer sig om Vesterbro og Strandvejen ifølge en undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser af forholdene i 2007. Det er fuldstændig ubegribeligt, at miljøzonen ikke omfatter disse vejstrækninger. Det vil koste mange menneskeliv i de kommende år, udtaler Per Clausen, miljøordfører for Enhedslisten.

<b>Hensynet til vognmænd eller borgerne</b>
Tilsyneladende er hensynet til vognmændenes mulighed for at køre igennem byen med gamle forurenende lastbiler vigtigere for byrådet i Aalborg end hensynet til borgernes liv og helbred, fortsætter Per Clausen

<b>Mulighed for dispensationer</b>
Jeg vil nu bede miljøministeren om at bekræfte, at der kan gives sådanne konkrete dispensationer, sådan at vi kan få både Vesterbro og Strandvejen omfattet af miljøzonen, slutter Per Clausen.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord