TV2 Nord

Daniel Foder: Jeg tager afstand fra doping

- Hvis jeg ikke skulle samarbejde med nogen som havde et dårligt ry i cykelsporten, så var der ikke mange tilbage, siger Daniel Foder om sit samarbejde med en italiensk læge.

<b>Cykelrytter og dopinglæge</b>
Den nordjyske cykelrytter Daniel Foder er kommet i mediernes søgelys, efter at det er kommet frem, at han samarbejder med den italienske læge Michele Ferrari og sønnen Stefano.
Lægen har tidligere været sat i forbindelse med doping.

Daniel Foder siger til TV2/Nord:
- Jeg har altid taget afstand fra doping og vil aldrig gøre det - og det ved folk som kender mig. Jeg kan ikke tage ansvar for hvad Armstrong eller andre har gjort. Jeg kan kun sige hvad jeg har oplevet.

<b>Erkender dårligt ry</b>
Daniel Foder erkender, at der har været mange sager om doping indenfor cykelsporten, men afviser at have taget del i noget af det.
- Jeg har ikke set nogert eller hørt noget. Det vigtigste må være hvad jeg står for, og hvis jeg ikke skulle samarbejde med nogen som havde et dårligt ry i cykelsporten, så var der ikke ret mange tilbage.

Daniel Foder er netop nu på træningsophold i italienske Lucca.

Se TV2/NORD i aften kl. 19.30, hvor vi sender et indslag med Daniel Foder.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord