TV2 Nord

Nordjyder har bedre chancer ved blodpropper

Nordjyder har fået større chance for at slippe bedre fra og overleve en blodprop i hjernen.

Aalborg Sygehus har sammen med tre andre sygehuse tilbudt en meget effektiv behandling efter blodpropper i hjernen. Behandlingen hedder trombolyse, og fungerer ligesom kloakrens i en køkkenvask, så det opløser blodproppen. Det oplyser P4 Nordjylland.

Behandlingen har været i brug i tre år på de fire sygehuse. Indtil nu har patienten skullet have behandlingen indenfor tre timer efter blodproppen indtraffer, men nu viser erfaring, at selvom der går op til fire en halv time, så har patienten stadig gode chancer. Hvert år får ca. 40 nordjyder trombolyse, men efter tidshorisonten er blevet længere, har flere patienter mulighed for at nå at få behandlingen.

Og det vil helt klart hjælpe flere nordjyder, fortæller ledende overlæge på Neurologisk Afdeling på Aalborg Sygehus, Michael Nielsen til P4 Nordjylland. Næsten dobbelt så mange patienter vil kunne få behandlingen, mener overlægen.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord