TV2 Nord

Fritidsfiskere i kamp mod gaslagerudvidelse

Fritidsfiskerne omkring Limfjorden er gået i krig. De vil forhindre Energinet.dk i at udlede salt til Limfjorden, når de renoverer og udvider naturgaslageret i undergrunden syd for Aalestrup. Fiskerne mener nemlig at de mange tons salt vil ødelægge fjorde

Energinet.dk søger om tilladelse til at udlede 16 millioner tons saltvand til Louns Bredning over de næste 25 år. Men fritidsfiskerne sætter hælene i.

- De skal ikke have lov til at lede alt det salt ud og ødelægge fjorden, siger Sigvald Fihl, fritidsfisker og formand for Virksund og omegns fritidsfiskerforening.

Fiskerne mener nemlig at fjorden blev ødelagt, da gaslageret i salthorsten syd for aalestrup blev etableret i begyndelsen af firserne. Energinet.dk afviser at det vil ske denne gang.

- Der skal ikke herske tvivl om at vi har lige så stor interessere i at bevare vandkvaliteten i Limfjorden, som fiskerne har, siger Leif Hansen, Sektionschef, Energinet.dk,

- Vi har ikke tillid til dem. De siger et og gør noget andet. Den hopper vi ikke på igen, lyder det fra Sigvald Fihl.

Det vil Energinet.dk dog undgå. Derfor søger det statsejede selskab nemlig om tilladelse til en større udvidelse end den de har brug for her og nu.

- Vi vil have lov til at udvide de 7 eksisterende kaverner (red. hulrum) i salthorsten og på sigt lave 9 nye, selvom vi i første omgang kun skal bruge kapaciteten i den ene af de eksisterende kaverner, siger Leif Hansen.

Udvidelsen skyldes behovet for en større lagerkapacitet, når Nordsøen løber tør for gas om nogle få år og gassen så skal importeres.

- Når vi skal hente gassen længere væk, så har vi behov for at kunne opbevare mere gas, så danskerne kan varme deres huse op om vinteren, siger Leif Hansen.

Fritidsfiskerne har dog ikke til hensigt at give op.

- Vi vil blive ved med at bekæmpe udledningen til den bitre, bitre ende, siger Sigvald Fihl.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord