TV2 Nord

SIAD vil i byrådet

Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) vil prøve kræfter med Aalborg Byråd, når der til november er kommunalvalg.

SIAD har foreløbig en enkelt kandidat til en post i Aalborg Byråd, nemlig Gunni Jørgensen fra Kongerslev.

Partiets landsformand Anders Gravers stiller ikke selv op til kommunalvalget, da han lige nu bruger tiden på at samle de 20.000 underskrifter ind, der er påkrævet for at stille op til Folketinget.

- Noget af det vigtigste for os er, at alle integrationstiltag skal stoppes. Vi har rigeligt i at bruge pengene selv. Efterhånden som danskerne bliver arbejdsløse, så skal det sløseri med misbrug af danskernes penge til mislykket integration stoppes. Det skal heller ikke være muligt at få tolkehjælp, hvis man har været i Danmark i mere end fem år, siger Anders Gravers til nordjyske.dk.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto