TV2 Nord

AaB vil spille defensivt

Karim Zaza var under beskydning til træningen på Energi Nord Arena søndag eftermiddag. Det kommer han sandsynligvis også i Spanien på torsdag, når AaB skal forsvare 3-0 føringen mod Deportivo La Curuna.

- Vi ved godt, hvad der sker, hvis de får et mål de første 10 minutter, så vil de pludselig lugte blod, og vi bliver måske nervøse, siger AaB-målmanden.

En stor del af træningen søndag var koncentreret omkring det defensive, og defensiven kommer også i fokus mod Deportivo. AaB vil sandsynligvis spille en 4-5-1 formation med et defensivt udgangspunkt.

- Jeg ser kampen på samme måde som hjemmekampen. Vi var jo meget defensivt organiseret, og det var vigtigt, hvordan vi stod på banen. Jeg ser ingen større forskel til udekampen. Bortset fra at vi kommer til at møde et hold som er mere offensivt, siger AaBs træner Magnus Pehrsson.

Deportivo La Curuna offensiv har ikke været skræmmende i den spanske liga. Kun 27 mål er det blevet til i 23 kampe, og holdet har få voldsom kritik i Spanien efter 3-0 nederlag i Aalborg.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord