TV2 Nord

Nordjylland: Lærere indberetter kun hvert andet overgreb

Mange nordjyske lærere indberetter ikke altid mistanker om overgreb på børn. Kun hvert anden gang indberettes mistanken til kommunen.

Lærere i folkeskolen har pligt til at indberette mystiske blå mærker på børn til kommunen. Men det sker langt fra altid. Det oplyser P4 Nordjylland.

En ny undersøgelse, der er foretaget af P4 Nordjylland, viser, at lærere kun laver en indberetning til kommunen hver anden gang de har mistanke om overgreb imod børn. I undersøgelsen deltog 1200 nordjyske lærere.

<b>Mærker giver tvivl</b>
Mette Christensen er lærer på Herningvejens skole i Aalborg og mener, hun indberetter alt. Men et blåt mærke kan give overvejelser.

- Det er en hårfin grænse. Vi har jo skærpet indberetningspligt som lærer. Men min umiddelbare holdning er måske, at man skal tale med forældrene om, hvordan man kan opdrage uden at bruge vold, siger hun.

Mette Christensen står ikke alene med sin tvivl om iagttagelser skal indberettes eller ej. Halvdelen af de nordjyske lærere svarer i undersøgelsen, at der ikke altid sker indberetning, selv om lærerne er vidne til, at et barn ikke trives og muligvis er udsat for misrøgt af sine forældre.

<b>Lærere bakkes op</b>
Hans Møller, der er Herningvejens skoles trivselsperson, bakker op om, at det nogle gange kan være svært at afgøre om en mistanke skal indberettes til kommunen.

- Det kan være, når der pludselig sker stort frafald i fremmøde på skolen. Det kan være nogen ting i hjemmet, der ikke fungerer optimalt, der gør, at vi ser tiden an, siger han.

Herningvejens Skole har ca. 400 elever. Skolen sender hvert år omkring 20-25 indberetninger om svigt til Aalborg Kommune.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto