TV2 Nord

Cliff Richard og The Shadows i Gigantium

Cliff Richard og The Shadows genforenes på en ny turné. De kommer til Aalborg i november.

Cliff Richard optræder igen med backinggruppen The Shadows. Det er 20 år siden deres seneste optræden sammen. De er nu samlet igen for at fejre deres 50-års jubilæum i musik-industrien.

Gruppen gennemfører sin uigenkaldeligt sidste Europa-turné, som rummer tre danske koncerter i november. Fredag den 13. november kommer de til Gigantium i Aalborg.

Cliff Richard og The Shadows dominerede hitlisterne fra slutningen af 1950erne og en halv snes år frem. De medvirkede også sammen i film som "Summer Holiday" og "The Young Ones". Samarbejdet sluttede i 1968, hvor Richard ville fortsætte karrieren alene.

Sir Cliff Richard har solgt flere singler i Storbritannien end nogen anden musiker - inkl. The Beatles og Elvis Presley. Han var den første britiske rockstjerne, som blev slået til ridder. The Shadows opnåede ligeledes en lang række topplaceringer på hitlisterne og gruppen blev allerede i 2004 genforenet efter at have lavet deres sidste studiealbum i 1990.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord