TV2 Nord

Kunderne betjenes i Løkken Sparekasse

Kunderne hos Løkken Sparekasse vil ikke mærke forandring. Sparekassen er åben for alle ekspeditioner.

<b>Ingen forandring</b>
Indgåelse af rammeaftale med Finansiel Stabilitet sikrer, at kunderne ikke mærker forandring i det almindelige samarbejde med sparekassen.

I den tidligere udsendte pressemeddelelse fra Finansiel Stabilitet og Løkken Sparekasse er fremgået enkeltheder i den indgåede aftale.

<b>Rådgivning og ekspeditioner</b>
Aftalen sikrer, at kunderne ikke mærker forandring i den daglige betjening. Sparekassen vil køre som normalt. Der er åbent for rådgivning og alle ekspeditioner, der kan hæves i pengeautomater, der kan bruges netbank og der vil blive foretaget budgetbetalinger og øvrige transaktioner som hidtil.

<b>Indlån fuldt sikrede</b>
Da Løkken Sparekasse samtidig er medlem af Det private Beredskab, er alle indlån, herunder særlig indlån som pensionsopsparing og børneopsparing, fuldt sikret via statsgarantien.

<b>Fuld sikkerhed for tilgodehavender</b>
Det betyder, at alle privatkunder, erhvervskunder og øvrige kreditorer har fuld sikkerhed for deres tilgodehavender - bortset fra garantikapitalen.

Der vil således ikke på noget tidspunkt opstå vanskeligheder for den enkelte kunde med at blive betjent i Løkken Sparekasse.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord