TV2 Nord

Arbejdsmiljøpris til Ældreplejen i Aalborg

Rebildparkens ældreboliger i Aalborg Øst har vundet årets arbejdsmiljøpris fra FOA. Det er arbejdsmiljøudvalget i FOA Aalborg, der uddeler prisen til en arbejdsplads, som har taget et særligt initiativ til at forbedre arbejdsmiljøet.

<b>Wellness til medarbejderne</b>
Ud over et diplom gav FOA en check til medarbejderne på 3.000 kr. til at købe wellness for. Områdechef Jette Nissen, ældreområde Øst
supplerede med et tilsvarende forløb.

<b>Nyt arbejdsprincip</b>
Baggrunden for prisen var, at en gruppe
medarbejdere hos Rebildparkens ældreboliger sidste efterår begyndte at arbejde efter det såkaldte 3-2-2 princip.
Det betyder, at medarbejderne arbejder i tre dage, har to dage fri, arbejder i to dage, har tre dage fri og så videre.
Det giver mere friske og oplagte medarbejdere, og det smitter af på brugerne.

<b>Stolt af sine medarbejdere</b>
Ved prisuddelingen fortalte en smilende hjemmeplejeleder Kirsten Agger Nielsen, at hun var
stolt af sine medarbejdere.

- Det har haft stor betydning, at vi har ændret arbejdsgangene. Medarbejderne har fået mere medbestemmelse i form af puljetimer, og det er blevet meget lettere at tilrettelægge arbejdet. Det vigtigste er, at brugerne også er glade for ordningen.

<b>Samme ansigter</b>
Det er stort set altid de samme to ansigter, de ældre får besøg af, og genkendeligheden giver
tryghed, slutter Kirsten Agger Nielsen.

<b>Skepsis i starten</b>
Også områdechef Jette Nissen fra Ældreområde Øst var i højt humør.
- Jeg blev simpelthen så glad, da jeg hørte, at Rebildparken havde vundet arbejdsmiljøprisen. Medarbejderne har gjort et kæmpe stykke arbejde, selvom der var lidt skepsis i begyndelsen.

<b>Tilfredse brugere</b>
Resultatet viser sig at være gladere brugere. Samtidig er antallet af vikartimer faldet.
- Gode historier som denne er guld værd i disse tider, hvor det er så svært at rekruttere nye medarbejdere", sagde Jette Nissen.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord