TV2 Nord

Alvorligt solouheld i Hobro

En mand er kommet meget alvorligt til skade efter et voldsomt trafikuheld i Hobro, hvor bilen rullede rundt fem gange, og føreren blev smidt ud af bilen.

Fredag eftermiddag mistede en mand herredømmet over sin bil, da han skred ud i rabatten i krydset ved Multebærvej og Ølsvej, sandsynligvis på grund af for høj fart.

Bilen rullede rundt fem gange, og føreren blev slynget ud af bilen for øjnene af chokerede vidner.

- Man ruller ikke rundt fem gange ved en hastighed på 40 km/t, så der har højst sandsynligt været noget fart på, siger vagtchef Henrik Bech til TV2/NORD.

Manden ankom for kort tid siden til Aalborg Sygehus, hvor han var svært tilredt og ikke ved bevidsthed.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto