Bunkere til salg

Der er gang i salget af bunkere for tiden. Forleden blev en bunker i Hasseris solgt. Nu er Hjørring Kommune på vej til at gøre det samme.

Det drejer sig om tre tysker-bunkere i Løkken, der alle ligger i et beboelseskvarter omkring Pilevej og Birkevej.

Det er udelukkende grundejerne i området, som kan få lov at købe. Den største af bunkerne er bygget af 675 kubikmeter beton og 33 tons stål.

De, der har budt ind på de ekstremt massive bunkere har ingen planer om at åbne dem.

Bunkerne, der i dag er næsten gemt under bevoksning, er bygget som mandsskabsbunkere og som en slags garage til en panserværnskanon.

TV2/Nord erfarer, at den ene bunkere formentlig vil blive solgt for 15.000 kroner, mens den største af dem vil blive solgt for et beløb, der højere end 45.000 kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland