Politiet advarer mod Pirattaxaer

En ny tendens breder sig i det Aalborgensiske natteliv. Pirattaxaer, der aflurer kundens kode til dankortet og herefter stjæler det.

Siden sommeren har der været 30 tilfælde af unge mennesker, der er blevet lokket ind i pirattaxaen for enden af Jomfru Ane Gade og får at vide, de kan få turen hjem gratis, hvis de bare betaler for benzinen.

Ved benzintanken aflurer mændene fra pirattaxaen kundens kode og herefter stjæler de kortet.

Det bliver så efterfølgende brugt og ifølge Politiet slipper tyvene afsted med 30-40.000 kr hver gang.

Politiet formoder det er den samme lille gruppe mænd, der står bag. De advarer nu unge i nattelivet om ikke at tage en pirattaxa, når de skal hjem fra byen.


Seneste nyt

fra Nordjylland