12. bedste arbejdsplads i Europa

Revisionsfirmaet Beierholm er kåret til Europas 12. bedaste arbejdsplads.

Firmaet blev torsdag aften i Paris kåret til Europas 12. bedste arbejdsplads inden for kategorien virksomheder med flere end 500 medarbejdere.

Det er det amerikanske Great Place to Work Institute, der står bag kåringen, som hvert år finder sted i en lang række lande verden over.

Firmaet er indstillet af den danske afdeling til den europæiske pris, hvor firmaet har konkurreret blandt 1.300 virksomheder i 18 europæiske lande.

Revisionsfirmaet vinder blandt andet prisen på baggrund af en meget høj medarbejdertilfredshed og et stort fokus på balance mellem arbejds- og familieliv.

De blev i slutningen af 2010 kåret til Danmarks bedste til livslang læring og fik en flot 7. plads på listen over Danmarks Bedste Store Arbejdspladser.
Læs mere på www.greatplacetowork.dk 

Revisionsfirmaet Beierholm er med næsten 600 medarbejdere, en af Danmarks største revisionsvirksomheder. Firmaet med hovedkontor i Aalborg, har i alt 14 kontorer fordelt over hele landet.
Læs mere på www.beierholm.dk 


Seneste nyt

fra Nordjylland