Allan kan ikke gå hjem og være sur, så problemer skal løses ombord

På hjemmeværnets skib Patrioten lærer de tolv mand hinanden at kende på godt og ondt.

Se tv-programmet 'Patrulje med Patrioten' nederst i denne artikel.

Allan Schmidts telefon kan ringe når som helst.

Nogle gange har den ringet kl. 3 om natten, og så har han én time til at få Patrioten af sted. Ellers ryger det til Rigsrevisionen, forklarer han.

Patrioten er et skib under marinehjemmeværnet, som Allan er kaptajn for.

Det er ifølge Allan en helt særlig tjans.

- Man får skabt et rum, når man tager af sted. Vi er 12 mand, og vi går meget tæt op af hinanden. Man lærer hinanden at kende på godt og på ondt, fortæller han.

quote Vi er rigtig gode kammerater alle sammen

Allan Schmidt, kaptajn

Skibet patruljerer fra Limfjorden og ud i Kattegat, og opgaverne berører alt fra bevogtning af havne til eftersøgninger og redninger af mennesker til søs.

Derfor er det vigtigt med et godt samarbejde og sammenhold ombord. 

Sammenholdet ombord er noget helt særligt.
Sammenholdet ombord er noget helt særligt.

- Når man er lukket inde, skal problemer løses. Ingen kan blive sure og gå hjem. Så opstår der en gnidning, så skal det løses på stedet, forklarer han.

Både dybe og platte samtaler


Ifølge Allan giver det en særlig stemning at være tolv personer samlet på et forholdsvis lille skib, og gennem tiden er folkene ombord blevet gode kammerater.

quote Det kan også blive plat

Allan Schmidt, kaptajn

- De ting, der tales om kan blive dybe, men det kan også blive plat, og man skulle tro, at der ikke var nogle over 16 år. Det er den stemning, der hele tiden er i skibet, og det er det, der gør, at det er specielt og spændende, og at vi er rigtig gode kammerater alle sammen, fortæller han.

Det er kammeratskabet ombord, der løfter én, siger vagtchefen Claus.
Det er kammeratskabet ombord, der løfter én, siger vagtchefen Claus.

For Claus Munkholt Christensen, der er vagtchef, betyder livet i Hjemmeværnet også noget helt særligt.

- Du bliver hurtigt en del af et kammeratskab, og det løfter én, så det sidder bare fast. Kammeratskabet er det, der binder skibet sammen, fortæller han.


Lone, der er hovmester og står for maden ombord, er enig.

- Jeg elsker havet, og her er plads til alle, siger hun.

Se mere til opgaverne på Patrioten herunder i tv-programmet 'Patrulje med Patrioten:'



Seneste nyt

fra Nordjylland