Ministre kommer og går. Aftaler består.
At landets transportminister nu hedder Trine Bramsen og ikke Benny Engelbrecht, ændrer intet i forhold til den infrastrukturaftale, som et bredt flertal i Folketinget indgik 28. juni i fjor.
Den er indgået af ministeren, der ved et ministerskifte arver aftaler og igangværende projekter. Herunder, for Trine Bramsens vedkommende, arbejdet med at færdiggøre og fremsætte lovforslaget for en tredje Limfjordsforbindelse, der er en del af infrastrukturaftalen.
Lovforslaget er bebudet fremsat i denne måned.
I øjeblikket arbejdes der på højtryk i Transportministeriet og Vejdirektoratet med at færdiggøre et såkaldt høringsnotat, der skal samle op på den høring af lovforslaget, som sluttede 2. januar.
Det kan måske umiddelbart undre, at infrastrukturaftalen ikke genåbnes, når nu kernen i Benny Engelbrechts fald var, at han havde forholdt de andre partier tal for, hvor meget CO2-udledning anlæggelsen af de enkelte projekter vil medføre. Også fordi flere partier i en til dels tilsvarende sag, hvor den nu forhenværende skatteminister kritiseres for at have tilbageholdt CO2-tal, da man fastsatte afgiften på plug-in-hybrid-biler, rent faktisk nu kræver denne aftale genåbnet.
Der er formentlig flere grunde til, at det samme næppe sker for infrastrukturaftalen:
For det første er den et omfattende kludetæppe, der efter langvarige forhandlinger rummer en hårfin balance mellem partiernes ønsker. Kompromisser, studehandler - man kan bruge mange betegnelser: Ét parti fik dén jernbane-strækning, det ønskede, mod at støtte en vej, andre havde højt på ønskesedlen osv.
Genåbnes aftalen, begynder man forfra - og aner ikke, hvor man ender.
For det andet lader en af de længstsiddende transportordførere, Venstres Kristian Pihl Lorentzen, forstå, at de manglende tal i hvert fald for ham ikke havde ændret noget i forhold til, hvilke projekter aftalen skulle omfatte. Han var ganske vist én af dem, der under forhandlingerne efterlyste de famøse tal for, hvor stor CO2-udledningen ville være under anlæggelsen af hver enkelt vejstrækning eller jernbane.
Men, siger han, det gjorde han ikke for at bruge tallene, når han skulle prioritere, hvilke projekter han ønskede med i aftalen! For ham - og, tror han, for andre forhandlere - tog prioriteringen af projekter afsæt i, hvor i landet man ønskede at gøre noget for mobiliteten og i givet fald hvad. Vel vidende, at anlæggelsen af enhver jernbane, cykelsti eller vej påvirker klimaet.
Når Kristian Pihl Lorentzen så ivrigt spurgte ind til præcise tal herfor under forhandlingerne om den overordnede prioritering, var det, siger han, alene for at sikre, at man senere i forløbet - når de enkelte projekter skal i udbud - kan stille præcise krav, der sikrer, at arbejdet udleder så lidt CO2 som muligt.
Lytter man nøje efter, hvad eksempelvis SF og Radikale Venstre har tilkendegivet, er også de to partiers ordførere mest optaget af, at man får de relevante og kvalitetssikrede tal, når - de siger ikke hvis! - infrastrukturaftalen skal omsættes til handling.
Fra lokalt hold i Aalborg prøver Enhedslisten, SF og Radikale Venstre - alle på lokalt plan modstandere af Egholm-forbindelsen - ihærdigt at få deres partifæller på Christiansborg til at genåbne aftalen med den helt legitime hensigt at søge Egholm-forbindelsen pillet ud.
For at kunne forlange en aftale genåbnet, skal man være med i den. Og hverken Enhedslisten eller SF er med i den del af aftalen, der handler om Egholm-forbindelsen.
Regeringen og de blå partier ønsker ikke aftalen genåbnet (og ønsker slet ikke Egholm-forbindelsen fjernet).
Tilbage står, hvis man fokuserer på den tredje Limfjordsforbindelse, Radikale Venstre. Partiet er i den særlige situation, at de lokale partifæller er imod Egholm-forbindelsen, mens folketingsgruppen er for.
Den radikale transportordfører Rasmus Helveg Petersen sagde efter et møde med Benny Engelbrecht onsdag morgen, at havde forhandlerne haft de tilbageholdte beregninger, havde det "forandret diskussionen, før vi vedtog strukturplanen". Han henholdt sig samtidig til ministerens klare løfte om, at i hele aftalens levetid skal hver evig eneste anlægsarbejde laves på den mest CO2-skånsomme måde. "Og det er den vigtigste konklusion," føjede den radikale ordfører til.
Et løfte afgivet, og gentaget i samrådet i torsdags, af Benny Engelbrecht er et løfte, afgivet af transportministeren. Og det vil ministeren kunne holdes op på - uanset hvad ministeren hedder.
En af de første muligheder for at gøre det bliver sandsynligvis, når spaden skal stikkes i jorden til en ny fjordforbindelse vest om Aalborg.
