Bankrøveri i Brønderslev

Nørresundby Bank i Brønderslev blev torsdag aften udsat for røveri.

Nordjyllands Politi søger vidner til et røveri begået torsdag aften mod Nørresundby Bank på Algade 39 i Brønderslev. Røveriet skete kort efter klokken 18, hvor to mænd ved hjælp af en skruetrækker og en økse brød flere bankbokse op, inden de forlod banken ad en bagdør.

Politiet formoder, at de to mænd er flygtet i bil, men ved ikke, hvilken vej, de er flygtet. Det vides heller ikke, hvor stort et beløb, røverne er stukket af med.

Nordjyllands Politi søger vidner, der har set noget i forbindelse med røveriet. Henvendelser kan ske på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland