Bjerregaard klar til Challenge Tour 2013

Bjerregaard fortsætter sin suveræne stime af top resultater på Nordic Golf League.

Lørdag vandt han Isaberg Open i Sverige hvilket betyder, at han nu ender indenfor den magiske Top 5 grænse, som udløser en Challenge Tour kategori 10 til sæsonen 2013.

Lucas har gennem sæsonen indtjent hele 43.845 Euro hvilket er 16.000 mere end nummer to og hele 27.000 mere end Jacob Glennemo på syvendepladsen der lige nu er "sorteper placering" i det den øjeblikkelige nummer tre Kristoffer Broberg, ikke skal regnes med da han via sidste uges sejr på Challenge Touren allerede er sikret kategori 1 på næste års Challenge Tour.

Bjerregaard har spillet 13 turneringer som har udløst to sejre, to andenpladser og tre tredjepladser og i alt 11 top 10 placeringer.


Seneste nyt

fra Nordjylland